Vine

Mad med Sol har egen import af vine direkte fra spanske vinproducenter.

For mig er det vigtigt, at dine gæster får en fantastisk vinoplevelse. Derfor er alle mine vine omhyggeligt udvalgt efter følgende kriterier:

  • Udsøgte vine, som har et rigtigt attraktivt kvalitet/pris forhold.
  • Vine der er eksklusive i Danmark – så dine gæster med ret stor sikkerhed aldrig har smagt dem før.
  • Vine der smagsmæssigt matcher mine Tapas buffeter.

Jeg har vine fra mange forskellige områder såsom:
Montsant, Ribera del Duero, Rioja, Priorat, Rueda, Rias Baixas, Penedés, Bierzo, Toro, Bajo Aragón og selvfølgelig fra Jerez (Sherry).

Vinpakke
Jeg tilbyder mine kunder en vinpakke, som er optimal til den Tapas buffet, der vælges.
Da en Tapas buffet består af mange forskellige retter, vil det ikke være muligt at finde en vin, som passer et hundred procent til alle retter, men man kan finde nogle vine, som bevæger sig i mellem retterne med stil, elegance og personlighed. Det gør de vine som jeg anbefaler.

Og selvfølgelig kan du altid levere tilbage de flasker, som I ikke får drukket.

 

Lige nu kan man f.eks. få:

Velkomstdrink:

Den mest elegante måde, at byde velkommen til dine gæster, er efter min mening med dejlige festlige bobler:

VallDolina cava Brut Nature Reserva Øko til 75 kr.

Tutusaus cava Brut Nature Gran Reserva Øko til 100 kr. Verdensklasse. Meget bedre end mange Champagne.

VallDolina og Tutusaus er mousserende vine som sagtens kan drikkes også til maden.

Til buffet. Priserne fra 50 kr. til 75 kr. pr. flaske:

Hvid: Viña Pérez Rueda Verdejo. Perfekt balance mellem frugt og syre (friskhed) med en indbydende duft, som vil have mad.

Rosé: Ilurce fra Rioja. 2 gange vinder som den bedste rosé i La Rioja. Min personlige favorit til tapas.

Rød: El Sueño roble Ribera del Duero. Mørk, tæt, kraftig vin på Tempranillo drue med masser af frugt.

Det her er bare en eksempel. Jeg har rigtig mange vine, som passer helt perfekt til min mad. Ring og hør, hvad der er bedst lige nu.

Dessertvine

Jeg importerer også forskellige søde vine fra forskellige vindistrikter i Spanien. Altid direkte import fra producenterne.

Du er velkommen til at komme forbi mit køkken for en snak om vine til din fest. Ring først 22340152